Smartlog v3 » Kavalergangen » Hele svaret til Lars Aslan
Opret egen blog | Næste blog »

Kavalergangen

om identitet, køn og seksualitet

Hele svaret til Lars Aslan

15. Feb 2011 13:09, Eini

Ekstrabladet.dk skrev om sexarbejderfestivallen , og Lars Aslan Rasmussen (S) udtalte i den forbindelse følgende:

 

Socialpolitisk ordfører for Socialdemokraterne i København og medlem af Borgerrepræsentationen , Lars Aslan Rasmussen, mener, at festivalen glorificerer prostitution:

- Denne festival og initiativet med hjemmesiden, der fortæller om jobbet som sexarbejder, glemmer de negative sider af prostitution. I værste fald lader nogle piger sig lokke til at sælge sex på grund af de initiativer.

- Arrangørerne holder en lukket fest, for det er kun folk, der er for prostitution, som holder oplæg. Jeg kommer til gengæld meget gerne og fortæller om de mange negative konsekvenser ved prostitution, siger Lars Aslev Rasmussen, der regner med, at en eventuel nye regering med Helle Thorning i spidsen vil forbyde køb af sex.

- Hvis bare to piger reddes fra prostitution ved at indføre et forbud, er det det værd! siger socialdemokraten.

Aslan Rasmussen stiller sig også tvivlende overfor Sexarbejdernes Interesseorganisation - SIO:

- Man regner med, at der er op mod 6000 prostituerede i Danmark, og der er ikke mere en max. 200 medlemmer i SIO. Det er mildest talt en stramning at hævde, at man repræsenterer sexarbejderne på så lille et medlemsgrundlag.

 

  

 

 Der blev så bragt følgende svar af mig dagen efter: http://ekstrabladet.dk/nationen/article1501645.ece

 

 Men det var i virkeligheden kun en brøkdel af det svar, jeg havde formuleret, som blev bragt.

Her er det hele:

 

 Lars Aslan Rasmussen ved ikke, hvad han snakker om

Det er ren magtarrogance, når Lars Aslan Rasmussen (S) ikke ønsker at lytte til sexarbejderne selv.

Jeg synes, Lars Aslan Rasmussen burde tage sin magtposition alvorligt, lytte til dem, han vil lovgive om, og forsøge at indsamle reel viden i stedet for at stole blindt på sine egne fordomme.
Hvis han møder op d. 27. februar, kan han bl.a. få lov til at høre nogle svenske sexarbejdere fortælle, hvad sexkøbsforbuddet har betydet for dem og deres liv i Sverige.

Vi glorificerer ikke noget. Tværtimod vil vi gerne sætte fokus på de mange problemer, der er i forholdene for sexarbejdere. Den nuværende lovgivning er ikke god nok, sexarbejderne får ikke den støtte og de rettigheder, de har brug for.

Lars Aslan Rasmussen har enormt travlt med at nedgøre SIOs medlemstal. Men hvor er alle de sexarbejdere, der siger, de vil have deres arbejde forbudt? *

Det er som om, det slet ikke går op for politikere som Lars Aslan Rasmussen, at det er rigtige mennesker, det her handler om. De vil bare indføre en moralsk lov, koste hvad det vil. I realiteten betyder det, at staten tvinger nogle mennesker til at gå under jorden og udstøder dem af samfundet pga. nogle valg, de tager.

Det skal understreges, at der ingen beviser er for, at sexarbejde i sig selv er skadeligt, eller at tvang er et udbredt problem i branchen. Det betyder ikke, at der ikke er problemer, men de problemer løser man ikke ved et forbud. Tværtimod tyder alt på, at man gør det hele meget værre.

Måske kunne Lars Aslan sætte sine ambitioner lidt højere og stile efter at hjælpe alle -  ifølge ham 6000 - sexarbejdere, i stedet for de 2, han åbenbart håber at redde med et forbud.

 

* som en lille bonusinfo kan det oplyses, at Dansk Kvindesamfund til sammenligning har omkring 900 medlemmer.

Kommentarer

  1. Rane
    7. Apr 2011 21:17
    1

    "Arrangørerne holder en lukket fest, for det er kun folk, der er for prostitution, som holder oplæg. Jeg kommer til gengæld meget gerne og fortæller om de mange negative konsekvenser ved prostitution, siger Lars Aslev Rasmussen"

    Og hvor mange fortalere for prostitution er der ved de antiprostitutions-arrangementer, som LAR formodentlig frekventerer?

    Ligesom Balder Mørk laver han den ene selvhenter efter den anden, men ingen gør noget ved det, fordi fortalerne for et forbud har medierne i deres hule hånd.

  2. Eini
    27. Apr 2011 10:23
    2

    Til festivallen deltog en mand, der havde været med under de homoseksuelles kamp for rettigheder i firserne i USA.
    Han beskrev efterfølgende, hvordan det mindede ham om, da de homoseksuelle dengang afholdt lignende arrangementer og følte sig nødtvunget til at invitere den kristne højrefløj for ligesom at "høre den anden side". Så kunne man som bøsse ellers sidde og lytte til stærkt homofobiske udtalelser under dække af en "nuanceret debat". Det holdt man op med på et tidspunkt.

    De sexarbejdere, der var til stede, oplevede Lars Aslan og Neil Bloems oplæg som decideret overgribende, og flere udvandrede pga. ubehag.

    oplæggene kan ses her: http://s-i-o.dk/wordpress/?p=68

Skriv et brev til mig

Eini Carina Grønvold
Eini Carina Grønvold

Arkiv


Tags