Kavalergangen

I går holdt Susanne Møller fra SIO og Sexarbejderen Feministen oplæg om sexarbejde i folkets hus under parolen "Staten ud af vores trusser - det er vores egne kusser" og med ønsket om at besvare spørgsmål som:

"Hvorfor er kampen for sexarbejderes rettigheder en antiracistisk, feministisk og faglig kamp?

Hvad er forbindelsen mellem trafficking og migrationslove? Ligestilling og sexarbejde? Faglig kamp, rettigheder, udnyttelse, køn, kapital, sex og solidaritet?"

Arrangementet var usædvanligt velbesøgt. Jeg talte omkring 90 mennesker stuvet sammen i lokalet. Deriblandt var BR- medlem for SF Neil Stenbæk Bloem.

 Det imponerede mig, at en SF'er mødte op til et debatarrangement af den type, og eftersom mange af de tilstedeværende ved arrangementet tilkendegav, at de havde fået ny viden og forståelse vedrørende SIO's arbejde, var jeg spændt på, om dette også gjaldt politikeren, der har kørt valgkamp på et sexkøbsforbud.  Så jeg skrev et brev til ham. Jeg synes dog, brevet er relevant at læse for alle, så jeg bringer det også her.

Kære Neil

Jeg vil rose dig for, at du mødte op til debatarrangementet "Staten ud af vores trusser - det er vores egne kusser" i Folkets Hus i går. Det var virkelig forfriskende at se, der også er SF'ere, der er villige til at lytte og indgå i dialog med dem, de er uenige med.

Jeg er naturligvis nysgerrig på, om du så i virkeligheden også lyttede til de ting, der blev sagt, og hvad du tænker om det nu. Du har tidligere påstået, at SIO kun er en organisation for ressourcestærke sexarbejdere, der fører politik på bekostning af de svage sexarbejdere. Mener du stadig det?

Jeg bebrejder ikke, hvad jeg vil tillade mig at kalde din tidligere uvidenhed om SIO og sexarbejderorganisationer i det hele taget, for der florerer mange ondsindede rygter, især skabt af dine kolleger, og viden på området ER meget begrænset – især for offentligheden, der er afhængig af en sensationalistisk presse.

Men i går blev det i hvert fald fastlagt, hvad SIO i virkeligheden ønsker:

1. De ønsker faglige rettigheder.

   De ønsker IKKE at blive kriminaliserede. Kriminalisering forværrer sexarbejdernes situation, især de udsatte på gaden. Kundekriminalisering er i praksis en kriminalisering af sexarbejderen, som det erfares af kolleger i Norge og Sverige.

   De ønsker bedre sociale tilbud til de udsatte sexarbejdere. Eksempelvis væresteder for gadesexarbejdere, som ikke har en moralsk dagsorden om, at sexarbejde er forkert.

   De påstår ikke, at sexarbejdere er en homogen gruppe, men ønsker, at man lytter til den enkelte sexarbejders behov, når man ønsker at hjælpe. De ønsker flere saglige undersøgelser.

SIOs medlemstal er et udtryk for mange ting. Det er svært at mobilisere folk i det hele taget, men ekstra svært at mobilisere en gruppe, der ønsker total anonymitet, dels pga. privatliv og dels pga. den måske forestående kriminalisering. Selvom SIO tilbyder anonymitet, er der stadig følelsen af at blive registreret et sted, og det har man absolut ikke lyst til med en måske forestående kriminalisering. Det er i hvert fald den forklaring, jeg har hørt fra mange af de sexarbejdere, jeg har snakket med, som ikke er medlem af SIO.

Desuden er SIO jo ikke alene om at sige de ting, de siger. Der er millioner af sexarbejdere verden over, der siger det samme: ”sex worker rights now!”

Du kan se den illustrerede version her: http://sexarbejde.ning.com/photo/photo/list (jeg håber, linket virker)

Jeg observerer i hovedparten to slags kriminaliseringsfortalere:

1. Dem, der er oprigtigt bekymrede for sexarbejderne og tror, kriminalisering er en løsning, men enten ikke  har adgang til viden på området eller er blevet misinformeret

2. De følelsesladede aktører. Dem, der FØLER at prostitution er forkert, og ikke er modtagelige for debat. De HAR draget den moralske konklusion, og den er fuldstændig urokkelig, så al information sorteres og tilpasses konklusionen. Når jeg har diskuteret med denne gruppe, er det altid endt med, at de har forladt diskussionen med et ”sådan føler jeg altså” eller ”sådan er det bare” og aldrig talt til mig igen.

 Jeg tror og håber, du er en fornuftig mand, og du virkelig mener det, når du siger, du ønsker at hjælpe sexarbejdere. Det kræver, at man lytter. Det så ud som om, du lyttede i går.

FOR SEXARBEJDERES RETTIGHEDER!

Som feminister og/eller sexarbejdere vil vi på Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts indtage gaderne på Vesterbro for at bekæmpe diskrimination og undertrykkelse af alle kvinder.

Kampen for sexarbejderes rettigheder er en feministisk kamp!

Vi har følgende krav:

STOP KRIMINALISERING AF SEXARBEJDE! STOP SEXKØBSFORBUDET!
At ulovliggøre sexkøb er ultimativt at ulovliggøre sexarbejderen. Den eneste forskel er, at man ikke engang tilkender den kvindelige sexarbejder ansvarlighed nok til at kunne stille hende til regnskab for sine egne valg. Vi kræver en ende på dette forkvaklede kvindesyn!

SEXARBEJDE SKAL ANERKENDES SOM ARBEJDE! VI KRÆVER RETTIGHEDER TIL SEXARBEJDERE!
Manglende arbejdsrettigheder gør sexarbejdere sårbare overfor overgreb og medfører dårlige arbejdsvilkår. Sexarbejde er sex under samtykke. Sex uden samtykke er ikke sexarbejde men vold eller slaveri.
Vi kræver mulighed for at organisere og sikre sexarbejdere som alle andre arbejdere, det være sig med pension, a-kasse, forsikring etc.

STOP STIGMATISERINGEN AF SEXARBEJDERE!
Vi kræver retten til at bestemme over vores egne kroppe uden omgivelsernes fordømmelse! Retten til seksuelt samvær med folk af alle køn og alle etniciteter, uanset om penge er involveret eller ej.

RETTEN TIL AT BLIVE HØRT! SEXARBEJDERE SKAL HØRES, NÅR SEXARBEJDE DEBATTERES!
Sexarbejderes behov for anonymitet kan og må ikke bruges som undskyldning til at ekskludere dem, det hele handler om.

STOP DEPORTATIONEN AF MIGRANTE SEXARBEJDERE!
Når migrante sexarbejdere arresteres og udvises, siger man, det gøres for at bekæmpe kvindehandel, men det, der i virkeligheden oftest sker, er, at de papirløse migrante sexarbejdere opspores og deporteres tilbage til deres hjemland, hvorefter de sidder tilbage i en langt værre situation og med den gæld de satte sig i, før de første gang kom hertil for at sexarbejde. Restriktive immigrationslove og antiprostitutions-politik forstærker diskriminationen, volden og udnyttelsen begået mod migrante sexarbejdere. Rettigheder til sexarbejdere er for alle sexarbejdere.

Sexarbejderes rettigheder er noget, der vedrører alle køn, men d. 8. marts er det kvinderne, der kæmper, og derfor holder vi manifestationen SEPARATISTISK. Det vil sige, at manifestationen er forbeholdt bi-, trans-, lesbiske og heteroseksuelle kvinder. MÆND INGEN ADGANG! Der henvises til støttegruppen, hvor alle er velkomne.

OBS: Vi mødes klokken 14.45 på hjørnet af Reventlowsgade og Istedgade. Kig efter banneret og de røde paraplyer! Vi går kl. 15.10 og ender på Enghave Plads omkring kl. 16.30 med taler og stop undervejs.


MØD OP!