Smartlog v3 » Kavalergangen » Sverige
Opret egen blog | Næste blog »

Kavalergangen

om identitet, køn og seksualitet

Sverige

22. Jun 2008 14:44, Eini

 Nogen burde skrive en afhandling om den udvikling, der sker i Sverige lige nu.

For mig at se, er det et nationalt selvbedrag, som fastholder en forestilling om demokrati og frihed, mens landet langsomt bliver mere og mere totalitært. Kontrol af "den rigtige levemåde" er blevet en offentlig forpligtelse, og seksuel afholdenhed er, forudsigeligt nok, næste skud på stammen. 

 

http://politiken.dk/videnskab/article528103.ece

 

"De anfører, at det er på høje tid, at betydningen af antallet af partnere får en fremtrædende plads i seksualoplysningen og ikke affærdiges som moralisering."

Sverige har stadig en selvopfattelse som værende et frisindet og fremsynet land, og denne etiket bruger de som en sløring til at gennemtvinge moralistiske og angste samfundsløsninger. For det er jo aldrig moralsk, siger de.

Kommentarer

  1. Høgen
    22. Jun 2008 16:01
    1

    Der er altså også et eller andet med Norden og knugende melankoli... Et par nedslag på internettet:

    Om finsk, norsk og svensk litteratur: "Man fristes til generaliseringer om vinter, mørke, depression, melankoli, skyldfølelse og død." "Den knugende beskrivelse af landsbyen afspejler en nordisk, realistisk tradition"

    Om hvorfor den svenske musiker Kent ikke har slået an i udlandet: "Og hvorfor er fremstødene uden for Norden kuldsejlet? Måske findes svarene i sangenes tone, der synes at flugte med den velkendte nordiske melankoli, der holder til et sted mellem knugende vintermørke, protestantisk mådehold og introvert følelsesliv."

    Er vi danskere på broen til (det varmere?) Europa bedre? Måske, måske ikke.

    Om den norske sangskriver Thomas Dybdahl: "Hvorfor er han så populær? Sandsynligvis fordi han, via sin norske nationalitet, deler en nordisk melankoli med de fleste danskere"

    De fleste af os har været enkelte/mange gange i de nordiske lande. Jeg synes i hvert fald godt jeg kan genfinde det protestantiske mådehold og introverte følelsesliv tættere ved huden i Norge og Sverige end i Danmark.

    ...eller måske er det bare noget jeg håber. I så fald VIL jeg blive ved at håbe det.

    Jeg har i hvert fald en skrækkelig fornemmelse af, at sydeuropæerne fniser bag ryggen af os, når taler falder på det nordiske frisind.


    Links til citaterne
    http://www2.kb.dk/guests/natl/db/bv//98/1/index3.htm
    http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080222/BOGER/702220014/-1/boger
    http://www.geiger.dk/anmeldelser/anmeldelse.php?id=2120

  2. Kristian
    22. Jun 2008 17:55
    2

    Altså sundhedseksperter fortæller på baggrund af videnskabelige undersøgelser på, at risikoen smitte af kønssygdomme vokser med antallet af partnere, og at ikke en gang kondomer kan afværge dette faktum. Og du kalder det puritanisme? Hvad er du egentlig ude på? Har du aktier i medicinalindustrien eller hvad?

  3. Eini
    22. Jun 2008 21:53
    3

    @ Kristian

    Hvor er de undersøgelser? Hvor meget er det forøget? Og hvad er det lige, der skulle smitte på trods af et kondom (som ikke sprænger)? (Det kan lige så meget være Politikens sædvanlige mikronfonholderi, der er skyld i de manglende oplysninger, men jeg godtager aldrig en undersøgelse, før jeg har set den)
    Jeg ser logikken i, at der er større risiko for, at en bestemt situation går galt, hvis man befinder sig i den situation oftere, men er det værd at leve efter? Er det ikke værd at tage den risiko med for at leve et liv med lyst frem for angst? Det synes jeg.
    Dem, der synes noget andet, er puritanister, men det er ikke ment som et skældsord. Puritanisme går netop ud på, at man skal skære al den moralske "dårligdom" fra ved at leve et liv i "askese". Puritanisme er blevet et skældsord, men det er jo i virkeligheden fint nok, hvis man selv vælger det. Problemet opstår når det skal påtvinges resten af samfundet via angstkampagner, lovgivning og politisk korrekthed som man f.eks. ser det med abstinens-politikken i USA.

    Og vil du venligst undlade den spydige tone på min blog?

    @ Høgen

    Jeg tror ikke helt, jeg forstår, hvad du mener?

  4. Høgen
    22. Jun 2008 23:24
    4

    @Eini

    Det var såmænd et forsøg på at koge lidt suppe på et af mine tilbagevendende synspunkter om de skandinaviske lande som eksponenter for protestantisk mådehold og snerpet følelsesliv, men i egen selvforståelse at være så frisindede.

    Dette syntes jeg lige du ramte med dit indlæg om svenskerne og kondomerne og din fortolkning af det.

    Kristian får i øvrigt - nok ufrivilligt - puttet en lille Maggi-terning i suppen.

  5. TheHumanStain
    23. Jun 2008 00:00
    5

    Da Aids for alvor blev et emne midt i 80'erne kørte man nogle kæmpe kampagner, der handlede om at få folk til at bruge kondom. Det var man meget stolte af, men jeg syntes det var fejt og hyklerisk. Ikke for det, det var jo godt at flere begyndte at bruge kondom. Men man turde ikke forbinde aids med homoseksualitet, selv om den sammenhæng var velkendt blandt fagfolkene. Man havde jo netop i årene forinden, gennem hårdt arbejde, fået gjort homoseksualitet acceptabelt. Det er en af de aldrig omtalte skandaler - guderne må vide, hvor mange bøsser, der døde af aids, fordi man efter den tids politiske korrekthed ikke turde fortælle, hvor de reelle farer lå.

    Den anden ting, man ikke turde informere om, var faren ved at have mange partnere. Dengang troede man, at aids var langt mere smitsomt, end det viste sig at være. Der var en stor risiko for, at det var en moderne pest, man stod med, og så burde man have fortalt folk, at der var grund til særlig agtsomhed, hvis man havde mange partnere, og glemte kondomet engang imellem (hvilket jo kan ske i kampens hede).

    Men nu er faren for en pest jo drevet over. Selvfølgelig er udsagnet fra de svenske læger isoleret set rigtigt, som Eini også er inde på. Men så farlige er de kønssygdomme, vi i dag omgiver os med ved almindelige bondske samlejer, altså heller ikke. Og så har jeg altså også svært ved læse lægneres budskab som andet en forklaring numero 10.317 på, at vi hellere må lade være med at have sex. Det er en forklaring, der ligsom de foregående 10.316 bliver grebet med kyshånd af kristne og feminister. (jeg tillader mig alligevel at være en lille smule spydig, så må Kristian også gerne være det over for mig :))

  6. Kristian
    23. Jun 2008 08:00
    6

    Du må undskylde den let spydige tone jeg brugte, men det er nok en personlig svaghed, som også hænger sammen med, at det kan være svært at blive forstået, hvis man ikke stiller tingene lidt på spidsen.

    Som kristen kæmper man en kamp for at skaffe mere plads til Gud i sit sind. Alt muligt andet trænger sig nemlig på herunder sex, men vi tror at Gud er uden sammenligning det vigtigste - og det sundeste. Desuden gør Jesus opmærksom på, at man forenes med sin sexualpartner ikke kun på det fysiske plan, men også i en åndelig henseende.

    Jeg er meget glad for sex (kan man andet, hvis man er sund og rask?), men tror på at Gud er meget vigtigere.

    Da jeg var ung havde jeg mange partnere, men opdagede at ulemperne var større end fordelene. Fordelene er kortvarige - ulemperne langvarige. En af ulemperne er at sex planter rødder i sindet. Man bliver en lille smule gift, hver gang man er sammen med en ny. Med mindre man opfatter den anden som en kødklump, man masturberer med.

    En anden ulempe er at man kan få en sygdom. Fx klamydia. Når undersøgelser viser at kondomer ikke beskytter nok, hænger det jo sammen med, at det er rimelig svært at bevare hovedet koldt, når man har sex, og smitte kan formentlig ske på anden måde end ved klassisk penetration.

    Her er mit spørgsmål: Når du benægter den mulighed som de 12 svenske forskere påpeger, kan det så ikke hænge sammen med, at du af ideologiske grunde afviser deres konklusion på forhånd? Delagtiggør du dig ikke dermed i et stort ansvar for andres sundhed?

    Klamydia fører som bekendt i mange tilfælde til infertilitet. Det fører igen til stor sorg hos de ramte og årelange, krævende og ofte udsigtsløse behandlinger. Af en eller anden mærkelig grund, er det noget det offentlige betaler en stor del af. Var det ikke bedre at bruge de penge på at forebygge fremfor at behandle?

    Optimistisk er jeg ikke, for diskussionen bliver som regel hurtigt stoppet med mantraer så som: puritanisme, forbudstænkning og hysteri.

  7. Høgen
    23. Jun 2008 08:25
    7

    Hånden på hjertet, Kristian: Er du en lille-bitte-bitte smule glad for at der fremkommer sådan en artikel, hvis svenske konklusion er at man ikke bør have mere end én sexpartner?

    Eller ville du blive kristent og medmenneskeligt glad på vegne af det almene velbefindende, hvis nu problemerne med AIDS, klamydia og alle de andre vederstyggeligheder blev løst, så menneskeheden ingen problemer havde med disse sygdomme? ;-)

  8. Henrik
    23. Jun 2008 09:13
    8

    Svenskerne ry for frisind udspringer i høj grad af fortidens bedrifter. Et frisind der efterhånden fremstår noget slidt.

    Mht. mange sexpartnere og kønssygdomme, så husker jeg min gamle læges kommentar: "Enten lever man, eller også lever man ikke."

    Med andre ord - alle glæder er forbundet med en vis risiko. Vil man undgå farer, bør man tilbringe livet isoleret i sin lejlighed, og vil man undgå problemer i det hele taget, bør man ikke leve overhovedet.

    Man kan i alle tilfælde ikke basere sig på en religion, hvis påstande om "det åndelige" savner videnskabelig dokumentation.

  9. Kristian
    23. Jun 2008 10:02
    9

    Kære høg

    Både ja og nej: Jeg er faktisk ikke glad for at nogen bliver syge, men du har også ret i, at det som jeg opfatter som det største problem ikke er sygdommene, og da slet ikke sex i sig selv, men promiskuiteten. Jeg tror - og har erfaret - at der går noget meget værdifuldt tabt, når vi opfatter medmennesker (og måske endda vores ægtefælle) som nydelsesobjekter.

  10. Steen Schapiro
    23. Jun 2008 19:37
    10

    Her er et par interessante links om historien.

    Den oprindelige artikel:
    http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?a=796170

    og et par blogs som har forsket i hvem forfatterne er, og hvilke undersøgelser der henvises til:
    http://www.morganbloggar.se/2008/06/kristna-lkrare-skriver-p-dn-debatt.html
    og
    http://nonicoclolasos.wordpress.com/2008/06/22/kristna-lakare-sprider-sitt-evangelium/

    Bemærk at mange af forfatterne til artiklen er kristne aktivister, og at i hvert fald en af undersøgelserne som siger at kondomkampagenr ikke virker, omhandler sorte i Afrika. På samme måde underviser kristne organisationer i Amerikanske skoler, og fortæller at man kke kanstole på kondomer ... de vil opnå afholdenhed, men iflg flere dokumentarfilm er resultatet blot flere uønskede teenage graviditeter.

    Der ligger vist en god del skjult monogami-moraliseren og usammenlignelige facts i artiklen som er gået danske medier rundt som uvildig og faktuel.

  11. Randi
    8. Sep 2008 16:58
    11

    Hej! - Jeg er dansk - bor og arbejder i Sverige på 9. år. Vil bare sige, at uanset om man er kristen, asatroende eller ateist - så tror jeg faktisk på at det er bedst for både én selv og ens forhold at holde sig til én partner... bare fordi man mener noget i Sverige og har en undersøgelse bag sine meninger, behøver det altså ikke handle om formynderi. At visse organisationer forsøger at komme frem med deres budskab om at kondomer ikke skulle virke i Afrika, er derimod en slet skjult legal metode til en anden form for udryddelse af etniske befolkninger, end den Hitler anvendte - jo mindre kondom man kan få dem til at anvende - jo mere dør de nemlig af AIDS..
    hilsen mig

Skriv et brev til mig

Eini Carina Grønvold
Eini Carina Grønvold


Tags